I forbindelse med bogen “Citaternes fascinerende fortællinger”, som udkommer på Byens Forlag i 2022, har jeg lavet et underholdende og tankevækkende foredrag om berømte citater og de mange gode historier og sjove anekdoter, som omgiver dem.

Ofte udspringer citaterne af pudsige begivender, suspekte omstændigeder eller har et helt andet ophav, end man egentlig regner med. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at et citat er sagt af den person, i den kontekst og på det tidspunkt, som man umiddelbart forventer.

Foredraget kan strikkes sammen, så det passer til de givne rammer, men varer i udgangspunktet 60-75 minutter – evt plus en pause. Jeg holder aldrig det samme foredrag to gange, forstået på den måde, at jeg hver gang sørger for, at det er tilpasset den kontekst, som jeg holder foredraget i. Det vil sige, at jeg altid sørger for, at der både er en lokal vinkel og en aktuel krog, så tilhørerne ikke føler, at de får en stang-vare. Indholdet tilpasses også, så det rammer målgruppen bedst, så det er altså forskellige foredrag jeg holder, alt efter om det er på et gymnasium, et bibliotek, en sognegård, en højskole, en aftenskole, en folkeskole, organisation eller virksomhed.

Jeg er åben overfor ønsker til foredraget, hvis der er bestemte emner eller personer, som I gerne vil have med i foredraget. Det eneste der betyder noget for mig – og som jeg vil arbejde benhårdt på at levere – er, at I får en oplevelse som både er underholdende, informativ og inspirerende.

Foredraget er – alt efter faciliteter og ønsker – krydret med video, lyd og quizzer, så man ikke blot skal høre på mig hele vejen igennem.

Kunne du være interesseret i at jeg lægger vejen forbi din skole, organisation, forening, arbejdsplads, menighed, medborgerhus, bibliotek eller noget helt ottende, så send mig en mail eller giv mig et kald.

Min pris er som udgangspunkt 3000 kroner plus transport. I praksis betyder det, at jeg tager 3500 i Jylland og på Fyn – og 4000 på Sjælland.

peder@videomageriet.dk // +45 61680380


Om Peder Rasmussen:
Født i 1980 og opvokset på en bondegård på det nordlige Djursland. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2006 og har siden da arbejdet med både journalistik, kommunikation og undervisning. Jeg ejer virksomheden VIDEOMAGERIET, som producerer videoer til virksomheder, organisationer, medier, reklamebureauer mm – og underviser på DMJX (til. Journalisthøjskolen) Desuden har arbejdet som underviser på flere forskellige højskoler ligesom jeg indlæser også lydbøger og altså pt. er i gang med at skrive bogen “Citaternes fascinerende fortællinger”.