Udover at producere video og andet indhold yder Videomageriet også rådgivning indenfor kommunikation. Hvad enten det drejer sig om udformning af kommunikationsstrategi, content planning, kampagnearbejde, krisehåndtering, skriveteknik eller videoproduktion, kan jeg hjælpe. Jeg kommer ud i jeres virksomhed, og underviser i den gren indenfor kommunikation, som I har brug for at styrke.

Formen afhænger af jeres behov og hvor mange ressourcer, I ønsker at bruge på det. Jeg tilbyder alt fra oplæg og foredrag til workshops og forløb, som strækker sig over flere dage.

Jeg har mange års erfaring i rådgivning og undervisning på alle niveauer – lige fra folkeskoler over højskoler og videregående uddannelser til ledere og topchefer.